Tagrender

Skal du have monteret tagrender, eller trænger de gamle til at blive udskiftet?

Når du skal vælge tagrender til din bolig, er der et væld af muligheder, da de fås i forskellige former, materialer og farver. Hos Jydsk Tagbyg A/S har vi flere end 40 års erfaring med montering af tagrender, og vi benytter os udelukkende af faglærte håndværkere. Kontakt os i dag for et uforpligtende tilbud på montering af tagrender.

Få et uforpligtende tilbud

4,6 / 5 stjerner (+50 anmeldelser)

Tagrender i København

Få udskiftet dine tagrender hos Jydsk Tagbyg

Hos Jydsk Tagbyg A/S har vi i mere end 40 år specialiseret os i tagløsninger – og derfor har vi mange års erfaring med udskiftning af eksisterende tagrender samt montering af nye tagrender. Når du vælger os til nye tagrender, får du specialiseret rådgivning med udgangspunkt i dine specifikke ønsker og behov.

Du kan vælge mellem mange forskellige former, materialer og farver, og vi kan hjælpe dig med at vælge den rigtige løsning til din bolig. Vi har erfaring med udskiftning og montering af alle typer tagrender, og vores mange år i branchen betyder, at vi har et stort netværk og derfor kan tilbyde tagrender til en konkurrencedygtig pris.

Hos os kan du altid indhente et uforpligtende tilbud på udskiftning eller montering af tagrender – og vi tilbyder et gratis rådgivningsmøde, så vi kan spore os ind på dit behov. Er der brug for det, kommer vi forbi din bolig, så vi sammen kan gennemgå de enkelte muligheder. Kontakt os i dag for at booke et møde.

Hvorfor få monteret nye tagrender?

Tagrender har en vigtig funktion for din bolig, da de leder regnvandet væk fra din ejendom og ned i kloakken. I gennemsnit leder tagrenden 100.000 liter vand væk fra boligen, og tallet stiger fra år til år grundet de klimaforandringer, vi står overfor, som blandt andet byder på mere nedbør.

Derfor er det vigtigere end nogensinde, at dine tagrender fungerer efter hensigten. En tagrende kan ikke holde for evigt, og det er derfor vigtigt, at du sørger for at vedligeholde dem. Det er dog uundgåeligt, at de med tiden skal udskiftes, men hvornår afhænger af flere faktorer – eksempelvis hvor godt, du har passet på dem, samt hvilket materiale de er lavet af.

Kan du ikke komme af med regnvandet fra taget, risikerer du, at der opstår vandskader på din bolig. Det sker, hvis tagrenden er stoppet, utæt eller defekt. Hvis de er hårdt medtagede, kan det være fornuftigt at få dem udskiftet med det samme, da en defekt tagrende kan forårsage større skader på din bolig.

Hvilken type tagrende skal jeg vælge?

Som nævnt, findes der mange forskellige tagrender, men det er ikke alle, som egner sig til din individuelle bolig. Nogle tagrender har udelukkende en praktisk funktion, mens andre samtidig bidrager til at hæve din boligs æstetiske fremtoning. Hvis du er i tvivl, om hvilken løsning der egner sig bedst til din bolig, kan vi hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning.

Du kan blandt andet vælge følgende tagrendetyper:

  • Aluzink
  • Zink
  • Kobber
  • Plastik

Alle ovenstående tagrendetyper er udført i et materiale, som kan modstå det danske vejr. Hvis du vedligeholder dem ordentligt, kan de holde sig pæne og funktionsdygtige i mange år. Plastik er den billigste løsning, mens de øvrige materialer koster mere, men holder længere – og samtidig bidrager de til et smukt udseende på dit hus.

Aluzink-tagrender

Aluzink er et slidstærkt materiale til tagrender, som kan holde i op til 15 år, hvis du sørger for at vedligeholde det ordentligt. Denne type tagrende er fremstillet i stål af høj kvalitet med en belægning af aluminium og zink. Tagrender af aluzink er vejrbestandige, og de kan modstå det omskiftelige danske vejr.

Zink-tagrender

Dette er en populær løsning, som tilfører din bolig et eksklusivt touch. Zink-tagrender er modstandsdygtige, slidstærke og vejrbestandige, og de kan holde i helt op mod 25 år, før de skal udskiftes. Tagrender i zink patinerer smukt med tiden, og de fås i mange forskellige typer.

Kobber-tagrender

Kobber-tagrender er en elegant og eksklusiv løsning, som med garanti vil hæve din boligs visuelle fremtoning. Denne type tagrender har en levetid på op mod 25 år, før de igen skal udskiftes, og de patinerer flot med tiden. Kobber er et slidstærkt materiale, som kan modstå selv det mest ustadige vejr, og de egner sig til alle tagtyper.

Plastik-tagrender

Plastik-tagrender er ikke længere en populær løsning, da de ikke er lige så modstandsdygtige overfor solens UV-stråler. Samtidig kan det typisk ikke betale sig at reparere dem, hvis de bliver beskadiget, hvorfor det er nødvendigt at udskifte dem. Af samme årsag anvendes plastik-tagrender efterhånden sjældent i Danmark.

Få et uforpligtende tilbud på nye tagrender

Leder du efter et godt tilbud på nye tagrender? Hos Jydsk Tagbyg A/S tilbyder vi altid at udarbejde et gratis og uforpligtende tilbud, som du kan forholde dig til. Du kan udfylde vores kontaktformular her, hvis du ønsker at booke et indledende møde, hvor vi sporer os ind på dine ønsker og behov.

Du kan også ringe til os på (+45) 70 20 24 40 og fortælle os om opgaven, så vi kan udarbejde et tilbud til dig. Når du har fået en pris, kan du være sikker på, at den ikke ændrer sig – og du får derfor ikke nogen ubehagelige overraskelser. Vi har adresse i Brøndby, men vi dækker København og resten af Hovedstadsområdet.